Tiden heler alle sår…

…men der vil altid være et ar.

I dag er det 10 år siden, at jeg mistede min far til kræften. Selvom der er gået 10 år, bliver savnet ikke mindre, og det er ikke sandt, når folk siger ting som: “Du kommer videre en dag” og “Det bliver lettere med tiden”. Sandt – det bliver lettere, ikke at være ked af det, men sorgen vil altid være der – den vil altid være en del af mig. Minderne er en del af sorgen, og sorgen er en del af savnet. Tiden heler alle sår, men sår kan springe op, de kan klø og arret det efterlader, vil altid være synligt.

Æret være hans minde <3

Fil_000

Knap_følgpåfacebook

Det var en våd og stormfuld…one of those days

Det er bare “one of those days”, som enhver mor, må kende til – i hvert fald en mor, der ikke har bil, og er overladt til offentlig transport.

Dagen starter ud med, at jeg skynder mig over i centeret, til det store færøske bogudsalg. Jeg giver den lille mad, hun er mæt, jeg skifter hende, så hun er glad og tilfreds – og så med et, som jeg ligger hende ned i vognen, så bryder hun ud i skrig, og lyden af forpinsler,  giver genlyd i nabolaget. Klokken er kun 9 om morgenen, så jeg er sikker på, at vi må have vækket nogle enkelte stakler, der naturligvis ikke havde ønsket, at det skulle være at ramaskrig. Men efter fem minutter, stopper hun – hun har overgivet sig til barnevognens gyngen, frem og tilbage.

Jeg træder kort tid efter ind, i det færøske shoppingcenter, SMS, hvor der er stillet læssevis og atter kassevis af bøger frem. Skønt, tænker jeg… men så vågner den lille, og begynder igen at skrige. Jeg bliver helt desperat, og løber rundt som en skoldet, og prøver at få et overblik over, de bøger, jeg havde bestemt, jeg bare måtte eje. Der er helt stille inde i centeret. Klokken er lidt over 9, og der er kun få mennesker til stede. Puff, jeg spæner rundt, og får samlet mig en lille stak af bogbind. Efter få minutter, så står jeg igen udenfor centeret – og den lille er igen faldet i søvn. Jeg overvejer et kort øjeblik, hvorvidt, jeg skal gå tilbage til bogudsalget – men jeg vælger ganske enkelt, ikke at gøre det. Den lille hader i forvejen barnevognen… og SMS, så jeg vælger ikke at udfordre hendes tålmodighed mere.

Stakkels barn. Fil_000

Den offentlige transport i Tórshavn er gratis, og det er jo helt genialt. Jeg prøver at fange den næste bus, der skal transportere mig fra midtbyen, op til Hoyvík, som ligger lidt lang-pokker-i-vold, hvis du er på gå-ben, og det netop er begyndt at stå ned i stænger. Bussen er forsinket, og jeg kaster mig ind i busskuret, som snart er propfyldt. Som om det ikke skal være nok, er bussen også propfyldt, når den endelig når frem. En bunke af højrøstede gymnasieelever, har invaderet bussen – og jeg har det som en sild i en tønde.

Jeg når til Hoyvík, og jeg har en fantastisk formiddag i min mødregruppe. Super hyggelige, afslappede mødre, der alle nyder, at kunne være åbne og ærlige – hvilket er noget, jeg ynder meget. Jeg forlader dem, så jeg kan nå bussen lidt i klokken 12, men som jeg – igen i regnvejret, løber mod bussen, kører den fra mig. Få minutter, kører endnu en bus, fra mig. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at gå ud af mit gode skind, lige dér. Men så sker det!

Fil_007

Solen titter frem bag skyen, og dagen bliver flot og varm. Selvom, jeg er våd, så gør det ikke rigtigt noget. Fra Hoyvík og helt over i byen, er en lille grussti, der bevæger sig igennem noget af det smukkeste af Tórshavn.

Fil_002

Fil_001

Selvom det hele gik lidt i skudder-mudder, så blev det en fantastisk og smuk gå-tur, jeg ikke ville have været foruden!

Knap_følgpåfacebook

En tur i haven

Foråret er over os, og nu hvor vi har fået have, så skal vi ud og have grønne fingre. Jeg elsker det, og jeg har glædet mig i flere måneder. Men jeg kan godt se, at det er en noget større mundfuld, end hvad, jeg havde regnet med. Huff…

Fil_004

Som du kan se, er det her vores påskeliljer, der med meget god vilje, har overvundet mosset og græsset, der har tildækket bedet i stor stil! Men flotte er de – nu skal jeg bare finde en god måde, hvorpå, jeg kan få overvundet ukrudtet – og gøre bedet flot og velholdt!

Noget af det mest fantastiske ved, at vi har købt netop dette hus – er udsigten! Vi bor lige overfor en meget dejlig sø, så når brødet ikke er blevet spist, og egentlig bare burde smides ud, så tager jeg min ældste pige med derover, og fodre ænder…

Fil_000 Fil_001

… også selvom, at det oftes ender mig, at det er hende, der spiser det meste af brødet 😉

Fil_003 Vejret er ved at blive bedre, og derfor vil du også opleve, at jeg poster flere indlæg med netop ture i haven, lugning af ukrudt og grønne tilbøjeligheder.

Selve huset skal også have en omgang – for selvom, vi købte huset på grund af beliggenheden, og den store grund, så er der ingen tvivl om, at huset sagtens, kan gå hen og blive vores drømmehus, med tiden!

Fil_002

Knap_følgpåfacebook

Forårs laks

Sidste forår, var jeg ude og spise på en nordjysk café med en veninde. Jeg fik denne menu:

  • Ovnbagt peberlaks
  • Smørstegne artiskokker
  • Grøn pesto
  • Tørrede tomater
  • Brune bønner
  • Frisk salat med rødløg og asparges.
  • Grønne oliven
  • Rød peberfrugt

Det var utroligt lækkert, derfor gik jeg i færd med at finde ud af, hvordan jeg selv kunne gøre kunsten efter. Da jeg ikke har den originale opskrift, smager den selvfølgelig ikke 100% som på cafeen – men jeg er meget tilfreds med resultatet. Enjoy!

Ovnbagt laks:
Det vigtigste er, at laksen ikke bliver tør! Den skal have en sprød skorpe, men være blød og saftig indeni.

Smør et ildfast fad og kom den friske laks (efter behov) i fadet. Smør en smule smør på toppen af laksen og krydder med med friskkværnet peber og en smule groft salt.

Lad derefter laksen bage i almindelig ovn i 20 min. ved 200 grader. Oven må gerne forvarmes ved 200 grader.

Smørstegte artiskokker:
Man man smørstege artiskokker på forskellige måder, men jeg har valgt den hurtigste måde, jeg kunne komme på.

Skær artiskokken ud i små tynde firkanter.

Opvarm en dyb pande med smør og kom artiskokkerne på kort efter. Kom friskhakket basilikum ved – det krydre lækkert og ser flot ud.

Steg artiskokkerne ved svag varme i ca. 15 minutter – de må på INGEN måde blive brændte!

Grøn pesto:
Pesto er lækkert, nemt at lave og bør ikke kun være en spise i Italien.

Hak 3 fed hvidløg meget fint
Hak også 100 g pinjekerner fint
Riv 50 g parmesanost
1 bundt frisk basilikum
2 spsk citronsaft
2 spsk olivenolie
Krydder med salt og peber efter behov og smag

Du kan evt. hakke det hele sammen med en foodprocessor.

Tørrede tomater: 
OBS: Halvdagsprojekt!

Du kan tørre tomater på mange forskellige måder, men disse tomater må ikke være helt uden saft, så de skal ikke være ligesom de tørrede tomater man mange gange kan købe færdiglavet i glas.

Dette er cocktailtomater og cherrytomater.

Brug den mængde, du har behov for.
Sørg for at skylle dem godt og skær den ud i halve på langs (cocktailtomater). Cherrytomaterne skærer du i halve.

Læg tomaterne spredt ud på en bradepande med bagepapir og krydder dem let med olivenolie, salt og peber, frisk timian og balsamico.

Lad tomaterne bage i ovnen ved 100 grader varmluft i ca. tre timer til de har den ønskede konsistens.

Brune bønner: 
Når man skal bruge bønner i madlavning, skal de udblødes. Disse bønner skal udblødes i ca. 8 timer.
Kog derefter bønnerne med rigeligt vand under tog i ca. 20 min. Vær dog opmærksom på, at de ikke må blive udkogte!

Frisk salat med rødløg, peberfrugt, oliven og asparges:
Skyl salaten godt og skær rødløget i tynde ringe.
Peberfrugten skæres fint ud i ternen.

Asparges skal være friske, men dampes under let vand i en gryde med låg i ca. 3 min., så de stadig er al dente.

Anretning:
Anret måltidet som på billedet, eller find selv på en flot måde, du kan gøre dine gæster endnu mere sultne – husk, du spiser også med øjnene 🙂

Velbekomme!

Knap_følgpåfacebook