Hej med dig og velkommen til!

Mit navn er Laura, jeg er 25 år gammel. Jeg bor på Færøerne med min mand og mine to små døtre. Skærmbillede 2016-04-10 kl. 18.07.45

I øjeblikket er jeg på barsel, men ellers, læser jeg en kandidat i statskundskab på det færøske universitet, med sidefag i socialvidenskab. Jeg brænder utroligt meget for de mennesker i samfundet, som har allerfærreste ressourcer, hvad end det omhandler det rent økonomiske aspekt, eller det socioøkonomiske aspekt. Jeg vil gerne være talsperson og støtte for denne gruppe mennesker, der fortsat er en voksende minoritet i samfundet. I mit daglige virke, er jeg næstkvinde i den færøske interesseorganisation, Sinnisbati, som betyder noget i retningen af “Bedre Sind”. Det er en interesseorganisation, der arbejder for mennesker med psykisk sårbarhed og deres pårørende.

Bloggen vil være en skildring af livet som ung mor, og alt hvad dertil hører. En ærlig beretning, der vil indeholde mange reflektioner – også over min egen opvækst og levevilkår. Det vigtigste for mig er, at jeg kan skildre en sandfærdig virkelighed. Samtidig ønsker jeg, at kunne være med til at nedbryde tabuer, ved at skrive om emner, der ikke altid kan være nemme, at få på dagsordnen. Jeg elsker ligeledes at lave mad, være kreativ og rende rundt og spille smart ude i haven med min skovl og polkaprikkede havehandsker!

Jeg håber, du vil følge med i min hverdag, mine tanker og reflektioner – vi høres ved! (-:

Find og følg mig på

Facebook_følg