Jeg har ledt længe, og meget, efter den helt rigtige chokoladekage-opskrift. Nu tror jeg, jeg har fundet den, der er lige i skabet!

De fleste, jeg kender, elsker chokoladekage. Det hitter hver gang, der er fødselsdage, familiekomsammener og andre arrangementer, hvor kager er inddraget, derfor er det også vigtigt, at det er den helt rigtige.

Jeg bagte en bradepande i dag, og der er – kun få timer efter – kun en halv kage tilbage! Et sandt hit!

Fil_000 (1)

 

Dette skal du bruge:

4 spsk kakao

50 gram groft hakket mørkt chokolade

250 gram hvedemel

300 gram sukker

1 tsk natron

1 tsk bagepulver

0,5 tsk salt

2 æg

125 gram smeltet afkølet smør

3 dl vand

 

Glasur

4 spsk kakao

200 gram flormelis

2 spsk vand

30 gram hakkede hasselnødder

 

Sådan gør du:

Pisk æg, sukker og smørret godt sammen. Rør derefter forsigtigt mel, natron, bagepulver og kakaopulver sammen, til det bliver en luftig masse. Vend derefter de hakkede chokoladestykker i dejen.

Kagen vil passe til en bradepande på omkring 20 x 30 centimeter, og giver kage til omkring 15 personer.

Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i 30 minutter.

Når kagen er færdigbagt og afkølet, kan du blande ingredienserne til glasuren sammen, så glasuren bliver lækker luftig. Smør det derefter på kagen. Drys eventuelt med hakkede hasselnødder.
Kagen er luftig og svampet – ligesom vi allerbedst kan lide det, her i familien (-:

Knap_følgpåfacebook