Bløde, luftige og lækre pølsehorn

Jeg har en smule svært ved at finde inspiration til den ældstes madpakke. Hun har nogle helt få slags pålæg, hun har lyst til at spise, MEN nogle gange må der simpelthen komme nuancer i. Synes jeg.

Da børnene var kommet i seng, gik manden og jeg i gang med at bage. Pølsehorn til madpakker. Det er altid et hit, og det kan give lidt variation. Det var også hyggeligt for os, at have lidt anderledes alene-tid.

Fil_002

Pølsehorn – de bedste

Jeg har fundet denne opskrift, som jeg gerne vil dele med jer, som giver de perfekte luftige og bløde pølsehorn.

Du skal bruge:

  • 100 gram margerine eller rigtigt smør
  • 20 gram sukker
  • 1/2 tsk. fint salt
  • 1 æg
  • 50 gram gær
  • 3 dl sødmælk
  • 600 gram hvedemel
  • En pakke wienerpølser (skåret over i halve)

 

Sådan gør du:

Smelt margarinen eller smøren i en gryde (den må ikke koge!) og hæld derefter den smeltede margarine/smør i en skål. Tilsæt 2 dl. mælk og smuldrer gæren heri. Massen må ikke være for varm, så gærcellerne dør, derfor kun 2 dl mælk til at begynde med. Når gøren er opløst, tilsættes den sidste dl mælk, sukkeret, salt og æg. Rør det sammen til en luftig masse. Tilsæt derefter melen. Ælt dejen godt sammen i omkring 10 minutter, gerne på bordet. Hvis dejen ikke klæber så godt, kan du tilsætte 1 spsk. koldt vand. Læg derefter dejen i skålen og lad den hæve i 30 minutter under et rent viskestykke.

Rul derefter dejen ud i en stor pølse og del dejen i 15 ligestore stykker.

Fil_003

Rul hvert stykke til en pølse, der kan vikles rundt om pølserne. Sørg for, at der ikke er huller ind til pølsen. Læg derefter hornene på en bageblade og lad dem hæve i yderligere 10 minutter under viskestykket. Pensl hornene med mælk.

Sæt pølsehonene midt i en forvarmet ovn på og bag pølsehornene ved 180 grader i 15 minutter.

Fil_004

Jeg håber, at pølsehornene kommer til at give ligeså megen glæde hjemme ved jer, som de gør her hos os – en sikker vinder 🙂

Fil_005

Knap_følgpåfacebook

Hjemmelavet varm kakao

Varm kakao er sikkert et hit i de fleste hjem med børn, så jeg har været på jagt efter den helt rigtige mikstur.

Cadbury Kaka

Jeg bruger som oftest sødmælk, så det gør jeg også, når jeg laver kakao. Det bliver ikke ligeså tykt, men jeg er glad for den løsning. Smag og behag.

Du skal bruge:

1 liter mælk (efter eget valg)

3 spsk kakao (gerne den fra Cadbury. Hvis ikke du kan få fat i den, kan du vælge dem fra Gestus eller Änglamark, som er beregnet til bagning og madlavning)

4 spsk sukker

Jeg er vild med kakao, der ikke bliver alt for sødt, derfor bliver vores kakao ikke proppet med en masse sukker. Du kan vælge at tilsætte mere sukker, hvis du vil have det sødere og knap så bittert.

Væl gagnist! 🙂

Knap_følgpåfacebook

En skøn “hjemmedag”

Efter én dags sygdom, hvor jeg lå på langs hele dagen, er jeg nu oppe på dubberne igen. Det var en hård omgang, men det er åbenbart en del af det, at have børn, når man dagligt leverer dem til den største smittekilde af dem alle, institution! Hør lige igen, hvis I siger ordet højt. Det lyder ikke som et rart sted.

Ej, det er nu en super fin og god vuggestue, som vi er super glade for, men ja, som i alle andre institutioner, hvor børn omgås, så er der fyldt med alverdens former for baktusser, der bare venter på at angribe vores forsvarsløse kroppe, der endnu engang må stå for skud. Hjemme hos os går det i ring. Er den ene frisk, bliver den næste syg… sådan forsætter det faktisk.

I dag er vuggestuen lukket. De har arbejdsdag, så vores store pige har “hjemmedag” i dag. Efter bare to dage i vuggestuen, efter en hel uges sygdom for hende, så var hun ikke nem at underholde. Der måtte sættes nye midler ind. Vi fandt en masse bøger frem, begyndte fra en ende af, og læste…

Fil_004

… og når det blev for kedeligt, så gik vi i gang med at bage. Vi fik gæster til aften, og intentionen var, at bage burgerboller – og selvom det floppede lidt på grund af opskriften, så var det exceptionelt hyggeligt, at bage med min lille pige.

Fil_006

Efter bagningen stod den på bygning af tårn med klodser. En meget populær sport herhjemme.

Fil_000 (5)

En “hjemmedag” kan af og til være super dejlig, også når det ikke blot er i weekenderne 🙂

Verdens bedste chokolade kage – uden løgn på!

Jeg har ledt længe, og meget, efter den helt rigtige chokoladekage-opskrift. Nu tror jeg, jeg har fundet den, der er lige i skabet!

De fleste, jeg kender, elsker chokoladekage. Det hitter hver gang, der er fødselsdage, familiekomsammener og andre arrangementer, hvor kager er inddraget, derfor er det også vigtigt, at det er den helt rigtige.

Jeg bagte en bradepande i dag, og der er – kun få timer efter – kun en halv kage tilbage! Et sandt hit!

Fil_000 (1)

 

Dette skal du bruge:

4 spsk kakao

50 gram groft hakket mørkt chokolade

250 gram hvedemel

300 gram sukker

1 tsk natron

1 tsk bagepulver

0,5 tsk salt

2 æg

125 gram smeltet afkølet smør

3 dl vand

 

Glasur

4 spsk kakao

200 gram flormelis

2 spsk vand

30 gram hakkede hasselnødder

 

Sådan gør du:

Pisk æg, sukker og smørret godt sammen. Rør derefter forsigtigt mel, natron, bagepulver og kakaopulver sammen, til det bliver en luftig masse. Vend derefter de hakkede chokoladestykker i dejen.

Kagen vil passe til en bradepande på omkring 20 x 30 centimeter, og giver kage til omkring 15 personer.

Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i 30 minutter.

Når kagen er færdigbagt og afkølet, kan du blande ingredienserne til glasuren sammen, så glasuren bliver lækker luftig. Smør det derefter på kagen. Drys eventuelt med hakkede hasselnødder.
Kagen er luftig og svampet – ligesom vi allerbedst kan lide det, her i familien (-:

Knap_følgpåfacebook

Forårs laks

Sidste forår, var jeg ude og spise på en nordjysk café med en veninde. Jeg fik denne menu:

  • Ovnbagt peberlaks
  • Smørstegne artiskokker
  • Grøn pesto
  • Tørrede tomater
  • Brune bønner
  • Frisk salat med rødløg og asparges.
  • Grønne oliven
  • Rød peberfrugt

Det var utroligt lækkert, derfor gik jeg i færd med at finde ud af, hvordan jeg selv kunne gøre kunsten efter. Da jeg ikke har den originale opskrift, smager den selvfølgelig ikke 100% som på cafeen – men jeg er meget tilfreds med resultatet. Enjoy!

Ovnbagt laks:
Det vigtigste er, at laksen ikke bliver tør! Den skal have en sprød skorpe, men være blød og saftig indeni.

Smør et ildfast fad og kom den friske laks (efter behov) i fadet. Smør en smule smør på toppen af laksen og krydder med med friskkværnet peber og en smule groft salt.

Lad derefter laksen bage i almindelig ovn i 20 min. ved 200 grader. Oven må gerne forvarmes ved 200 grader.

Smørstegte artiskokker:
Man man smørstege artiskokker på forskellige måder, men jeg har valgt den hurtigste måde, jeg kunne komme på.

Skær artiskokken ud i små tynde firkanter.

Opvarm en dyb pande med smør og kom artiskokkerne på kort efter. Kom friskhakket basilikum ved – det krydre lækkert og ser flot ud.

Steg artiskokkerne ved svag varme i ca. 15 minutter – de må på INGEN måde blive brændte!

Grøn pesto:
Pesto er lækkert, nemt at lave og bør ikke kun være en spise i Italien.

Hak 3 fed hvidløg meget fint
Hak også 100 g pinjekerner fint
Riv 50 g parmesanost
1 bundt frisk basilikum
2 spsk citronsaft
2 spsk olivenolie
Krydder med salt og peber efter behov og smag

Du kan evt. hakke det hele sammen med en foodprocessor.

Tørrede tomater: 
OBS: Halvdagsprojekt!

Du kan tørre tomater på mange forskellige måder, men disse tomater må ikke være helt uden saft, så de skal ikke være ligesom de tørrede tomater man mange gange kan købe færdiglavet i glas.

Dette er cocktailtomater og cherrytomater.

Brug den mængde, du har behov for.
Sørg for at skylle dem godt og skær den ud i halve på langs (cocktailtomater). Cherrytomaterne skærer du i halve.

Læg tomaterne spredt ud på en bradepande med bagepapir og krydder dem let med olivenolie, salt og peber, frisk timian og balsamico.

Lad tomaterne bage i ovnen ved 100 grader varmluft i ca. tre timer til de har den ønskede konsistens.

Brune bønner: 
Når man skal bruge bønner i madlavning, skal de udblødes. Disse bønner skal udblødes i ca. 8 timer.
Kog derefter bønnerne med rigeligt vand under tog i ca. 20 min. Vær dog opmærksom på, at de ikke må blive udkogte!

Frisk salat med rødløg, peberfrugt, oliven og asparges:
Skyl salaten godt og skær rødløget i tynde ringe.
Peberfrugten skæres fint ud i ternen.

Asparges skal være friske, men dampes under let vand i en gryde med låg i ca. 3 min., så de stadig er al dente.

Anretning:
Anret måltidet som på billedet, eller find selv på en flot måde, du kan gøre dine gæster endnu mere sultne – husk, du spiser også med øjnene 🙂

Velbekomme!

Knap_følgpåfacebook