Jeg har en smule svært ved at finde inspiration til den ældstes madpakke. Hun har nogle helt få slags pålæg, hun har lyst til at spise, MEN nogle gange må der simpelthen komme nuancer i. Synes jeg.

Da børnene var kommet i seng, gik manden og jeg i gang med at bage. Pølsehorn til madpakker. Det er altid et hit, og det kan give lidt variation. Det var også hyggeligt for os, at have lidt anderledes alene-tid.

Fil_002

Pølsehorn – de bedste

Jeg har fundet denne opskrift, som jeg gerne vil dele med jer, som giver de perfekte luftige og bløde pølsehorn.

Du skal bruge:

  • 100 gram margerine eller rigtigt smør
  • 20 gram sukker
  • 1/2 tsk. fint salt
  • 1 æg
  • 50 gram gær
  • 3 dl sødmælk
  • 600 gram hvedemel
  • En pakke wienerpølser (skåret over i halve)

 

Sådan gør du:

Smelt margarinen eller smøren i en gryde (den må ikke koge!) og hæld derefter den smeltede margarine/smør i en skål. Tilsæt 2 dl. mælk og smuldrer gæren heri. Massen må ikke være for varm, så gærcellerne dør, derfor kun 2 dl mælk til at begynde med. Når gøren er opløst, tilsættes den sidste dl mælk, sukkeret, salt og æg. Rør det sammen til en luftig masse. Tilsæt derefter melen. Ælt dejen godt sammen i omkring 10 minutter, gerne på bordet. Hvis dejen ikke klæber så godt, kan du tilsætte 1 spsk. koldt vand. Læg derefter dejen i skålen og lad den hæve i 30 minutter under et rent viskestykke.

Rul derefter dejen ud i en stor pølse og del dejen i 15 ligestore stykker.

Fil_003

Rul hvert stykke til en pølse, der kan vikles rundt om pølserne. Sørg for, at der ikke er huller ind til pølsen. Læg derefter hornene på en bageblade og lad dem hæve i yderligere 10 minutter under viskestykket. Pensl hornene med mælk.

Sæt pølsehonene midt i en forvarmet ovn på og bag pølsehornene ved 180 grader i 15 minutter.

Fil_004

Jeg håber, at pølsehornene kommer til at give ligeså megen glæde hjemme ved jer, som de gør her hos os – en sikker vinder 🙂

Fil_005

Knap_følgpåfacebook