SÅ glad! Navnet er godkendt!

Ligestilling: Når mænd er overflødige

Dét her indlæg, bygger på mange lange samtaler i mødregrupper og derhjemme ved spisebordet, som har gået på, hvorvidt mænd kan gøre sig gældende i babyers liv, de første måneder efter barnet er født. Det er ingen hemmelighed, at kvinderne ofte er den primære omsorgsperson, hvis hun ammer, men hvordan skal man så gøre faren gældende, når det jo primært er amningen, der optager barnet i de vågne timer? Og hvad med ligestillingen og barsel?

Puslepladsen

Min mand er den primære omsorgsperson, når det omhandler pusling, badning og leg. Det er enormt vigtigt, at han føler sig som en del af den lilles liv. Det er også enormt vigtigt for mig. Hjemme hos hos er det far, der råder over pudslebordet!

Daddy_pusling

Barnet er ikke hele tiden sulten

Nej, babyen er ikke hele tiden sulten, og selvom barnet kan græde – så er det ikke altid bryst, det vil have. Måske er det et kram, en sang, eller bare opmærsomhed. Dét kan faren sagtens klare. Det er i hvert fald super vigtigt, at faren tager sig tiden til det, så barnet vænner sig til ham.

Barsel

Det er et lidt tungere emne, men måske endda det vigtigste, synes jeg. Mænd har i de fleste lande ikke særlig lang barsel. Her på Færøerne, er der øremærket fire uger til faren. Moren kan dog tildele nogle uger af sin barsel til faren, men kvindens barsel, med udbetaling, er i forvejen blot ret til 14 uger. Derudover har forældrene tilsammen, ret til 44 uger. Men eftersom at udbetalingen fra barselsfonden højest kan være 25.000 kroner i udbetaling, så er det ofte den forælder med den laveste løn, det kan betale sig, at tildele ugerne – og det er ofte kvinden. Det er derfor kun de færreste kvinder, der tildeler faren mere barsel, og jeg tvivler slet ikke på, at de ikke bidrager til noget positivt i forhold til, at mændene får en tættere bånd til børnene i mens, de er små. Barsel bør være noget, som mænd også kunne tage, uden at det ville ramme familien økonomisk – for børnene er kun små én gang, og i forhold til tilknytning, så ved vi bare fra et hav af forskning, at den vigtigste tid, er de første uger og måneder af barnets liv. At faren så ikke kan få en længere barsel, ja, det er simpelthen bare ikke godt nok, og slet ikke i forhold til, at vi altid render rundt og råber op om ligestilling mig her og ligestilling mig dér. Det er fine floskler, men det er også det eneste det er – floskler!

Det svenske eksempel

Fatherly.com, har skrevet et indlæg om det svenske barselssystem, der kan være et godt eksempel for, hvordan fædre kan blive inkluderet mest muligt i børnenes første år. Man har som forældre 480 dage af dele i mellem sig, og minimum 60 af disse er øremærket til faren. Lyder det ikke super lækkert? Jeg er i hvert fald fan!

Artiklen, der bærer overskriften “Sweden’s Parental Leave Policy Doesn’t Just Sound Awesome — It Looks Awesome, Too”, har en del eksempler på svenske fædre og deres tid med børnene. Den indeholder en foto-serie af svenske fædre, der optræder i bogen Swedish Dads, som Johan Bävman har skrevet og taget billederne til. Fantastiske billeder, der så fint illustrerer fædrenes kvalitetstid med børnene.

Jeg elsker svenske fædre og deres barselsmuligheder – lad os gøre kunsten efter og vise i praksis, at mænd naturligvis ikke er overflødige!

Knap_følgpåfacebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅ glad! Navnet er godkendt!